På jagt efter søde smagsoplevelser? Gå på opdagelse i lækre karameller hos Karamelleriet
Er du træt af vingummier og chips, og hungrer din søde tand efter smagsoplevelser lidt ud over det sædvanlige? Så kan du med stor fordel se nærmere på Karamelleriet. Her finder du nemlig et stort udvalg af karameller med lækre konsistenser og smagsnuancer, der kan tilfredsstille den lille sult. Læs med her og bliv meget klogere på Karamelleriets unikke univers.
Stemningsfyldte karamelkogerier i København og Svaneke
Hvis du har en forkærlighed for karameller, er Karamelleriet lige noget for dig. Karamelleriet er en lille håndlavet produktion af diverse karameller i et væld af konsistenser og smage. Her kan du gå på opdagelse i helt klassiske flødekarameller, syrlige frugtkarameller, karameller overtrukket med chokolade, bløde draperinger og hårde klippestykker.
Karamelleriet så dagens lys i 2006 på Nørrebro i København, hvormed byen fik sit første håndlavede karamelkogeri. Ønsket var at kombinere nostalgi og nutid og skabe en nytænkende karameloplevelse. I 2008 åbnede butik nummer to i Svaneke på Bornholm. Hos de to karamelkogerier kan du opleve et gammelt håndværk på første række og følge karamellernes tilblivelse fra første ingrediens til de færdige cellofanindpakkede karameller.
Klassiske flødekarameller og nytænkte smagsvarianter
I Karamelleriets fysiske butikker og på deres webshop finder du et hav af karameller i forskellige smagsnuancer. Sortimentet spænder over helt klassiske bløde flødekarameller til hårde karamel rocks med inspiration fra Bornholms klipper.
Smagsuniverset er stort, og du finder uden tvivl karamelvarianter, der kan pirre dine smagsløg. Chokoladekaramel med lakrids, salmiak og citron, havsalt og vanilje fudge med hvid chokolade og passionsfrugt er blot nogle af de smagsvarianter, du kan slå dig løs i.
Alle karameller bliver pakket enkeltvis i cellofan og lægges i smukke æsker. Du finder også miniatureæsker, der består af fire karameller i en flot designæske. Forkæl dig selv eller brug dem som en værtindegave eller i en lækker gavekurv. Besøg Karamelleriet og få et kig på udvalget.
Karamelleriet stopper karamelspild
Udover flotte og velsmagende karameller finder du hos Karamelleriet karameller, der falder udenfor standardsortimentet og derfor tilbydes til særlige priser. Det drejer sig om “fejlkog” og 2. sorteringskarameller–altså karameller, der ikke fejler noget i forhold til smag og holdbarhed, men som ikke har den rette form eller konsistens til at indgå i standardsortimentet. Køber du herfra, er du med til at sikre, at så få ingredienser og produkter som muligt går til spilde. Du kan således forkæle din søde tand med grønnere samvittighed.